Omsorgscenteret Pedershave
22. december 2020

Adventshygge i Hus E.

Torsdag den 3.12 var pianist Nicolai Kjølsen på besøg og underholdte på klaveret. Han spillede julesange og klassiske musikstykker. Alle de kendte komponister, såsom Mozart, Bach og Vivaldi.

Desværre kunne vi ikke synge højt sammen, men vi nynnede i stedet med på alle de gode gamle julesange.

Nogle af beboerne er så glæde for at synge, så det var rigtig svært ikke at synge med alligevel.

Alle nød musikken, og flere sad og vippede takten med fødderne.

Efter den dejlige musik, blev der serveret gløgg og æbleskiver, ved det fint dækkede bord.

Der blev snakket og hygget ved bordene, så efter et par gode timer var alle mætte af både æbleskiverne og den skønne musik!

Beboer fra hus E julehygger med æbleskiver

Nikolai Kjølsen Spiller for beboerne i Hus E