En dejlig formiddag med HC og Gæt en sang.
Skrevet af beboerne og personalet fra hus C.
D. 17. november 2020 har vi været til en hyggelig komsammen med quiz og sang. Vi havde besøg af HC, som Lis syntes var fantastisk. Det hele fungerede fint. Vi kunne godt ønske os, at sådan et arrangement skete lidt oftere. Tommy var helt enig med Lis, at det var rigtigt godt. Det vil han gerne deltage i en anden gang. Tiden gik bare alt for hurtigt.
Karen sagde, at det var meget hyggeligere, end hun havde forventet. Hun troede nemlig ikke, at det ville være noget for hende. Men jo, det var det i høj grad. Gudrun gav udtryk for, at det var godt med sange fra Højskolesangbogen. Vi var alle enige om, at det var rart, at få rørt stemmebåndene, smilet igennem, og få bevæget os lidt.
Tak for en dejlig formiddag, vi glæder os til næste gang.
Hilsen fra Bent, Ingelise, Putte, Lis, Inger Nilsson, Jytte, Ida, Balle, Buller, Gudrun, Karen, Charles, Lissy, Dorthe og Lone.