Grillfest i Hus B d.29.juli.20.
Desværre måtte vi blive indendørs på grund af storm og regn, men det var alligevel en dejlig aften, med festligt dækket bord og masser af dejlig mad. Vi fik grillet laks og grillpølser, kold kartoffelsalat og flutes og de der ville have det, fik også et glas vin og ellers var der sodavand og til sidst fik vi en vaffelis.
Så der var vist ingen, der gik sulten i seng, men det er der nok aldrig, for vi får da god mad hver dag.
Rita bolig 22
Der blæste kraftige vinde, selvom at det var lunt i vejret d. 29.juli, da Hus B skulle afholde ”Grill i gården”, som er en sommertradition her på Pedershave. På grund af vejrsituationen, valgte man at sidde i spisestuerne, og nyde den gode mad fra grillen. Menuen stod på grillet laks med frisk blandet salat til. Der blev selvfølgeligt også serveret ny grillede pølser med kold kartoffelsalat, samt alt pølsetilbehør som sennep, ketchup, remoulade, rå løg og ristede løg til.
Lise-Lotte og Britt stod bag grillen og salatbaren, og de blev blæst godt igennem ude i gårdhaven. Vi hyggede os ved de flot pyntede borde, og appetitten var stor. Vi blev enige om, at grillmad hører sommeren til. Vi skålede i øl, vin og vand. Imens vi slog lidt mave, og ventede på kaffen, sang vi et par danske sommersange. Så blev der også plads til en isvaffel til dessert. Det var meget hyggeligt at være med sådan en aften, som bare flyver afsted. Tak for dejlig mad og samvær.
Hilsen Centersygeplejeske Annett
Foto: Britt Blytmann