Grillfest i Hus E.
Torsdag den 19. august blev der afholdt grill fest i Hus E.
Festen blev rykket indendørs da sommervejret ikke var det bedste. Men selvom vi var indendørs, blev det en meget festlig aften.
Menuen bestod af grillet laks med salat, kartoffelsalat og lækkert flute, derefter kunne man få en varm grillpølse med brød.
Da alle var næsten færdige med maden, spillede Benjamin Aggerbeck for os. Benjamin havde sin guitar med og underholdte os med mange kendte sange og en del udenlandske sange, bla. Elvis og ”Jeg ved en lærkerede”.
Lidt anekdoter i mellem sangene blev det også til.
I pausen i musikken, blev der serveret kaffe og vaffelis.
Efter kaffen spillede Benjamin for os igen, denne gang blev der også danset. Efter dansen og musikken, sluttede grill festen og alle var enige om at aftenen havde været både hyggelig og festlig.
Foto: Lisa Nielsen