01. december 2021
Herlig dag med Rasmus fra Blomsterhuset i Jægerspris.
Torsdag formiddag den 25. november blev der lavet juledekorationer og adventskrans til Pedershave.
Rasmus og hans kollega havde kørt mange kasser fyldt med materialer og en masse gran ind i den store sal.
Beboere fra hele huset kom forbi og kiggede på produktionen af dekorationerne og fik sig en kop kaffe og en snak.
Flere havde også lyst til selv at lave en dekoration, straks blev der sat ting frem, så alle der ville kunne lave en lille dekoration, som de kunne tage med hjem.
En hyggelig formiddag, hvor duften af gran bredte sig til hele huset, juletoner spillede på det store fjernsyn i baggrunden og vi gjorde klar til december måned.
Foto: Britt Blytmann & Lisa Nielsen