Hestevogn og pølsevogns besøg på Pedershave.
Der lød hestetramp på vejene omkring Pedershave, og i Oppe Sundby d. 27. august 2020. Vi havde nemlig besøg fra Sejerø af de 2 Jyske heste Sejr og Ida på 7 år og 4 år. De var rolige og stærke. De trak den fine hestevogn, hvor man kunne sidde i det fri, og nyde turen på landevejen. Turen gik til Oppe Sundby kirke, og retur igen. Mange borgere og personale benyttede sig af tilbuddet. Duften af hestepærer, lyden af hesteskoene, der rammer asfalten.
Det satte gang i erindringerne, og blev en skøn oplevelse for alle. Der blev fortalt spændende historier på turene.
Kusken og hjælperen styrede vognen og hestene godt, og vi hjalp hinanden med, at få folk ud og ind af hestevognen, på en sikker måde.
Vejrguderne sendte kun lidt regn stænk ned til os, så der var vi også heldige. Man blev sulten af alt det hesteri, og heldigvis stod der en pølsevogn parat, hvor alle kunne forsyne sig med mad og drikke.
Der var nok at vælge imellem. Man kunne få sig en hotdog med det hele, en rød eller ristet pølse med brød, en fransk hotdog, og selvfølgeligt godt tilbehør som ketchup, sennep, remoulade, rå og ristet løg, agurkesalat og rødkål. Der var også et udvalg af sodavand og Cocio. I vores store sal, kunne man sidde i ly og læ, og spise sammen.
Vi havde en rigtig herlig dag her på Pedershave.
Stor tak til vores frivillige for deres indsats.
Skrevet af Britt d.28.8.20