Omsorgscenteret Pedershave
01. maj 2020

Banko i hus A og E.

Lige nu som tiderne er, foregår alle aktiviteter ude i de enkelte huse. Sammen – hver for sig!

Ca. hver 14. dag afholder vi banko i stuen i henholdsvis hus A og E. Det var et stort ønske fra beboerne, at vi skulle spille banko igen.

Alle glædede sig til spillet, og sad klar. 10-12 beboere, og personale i hvert hus deltog. Præmierne ventede på at blive delt ud til vinderne.

I starten af spillet er der lidt mumlen og snakken, men efterhånden som vi kommer ind i spillet, breder der sig en ro og forventnings fuld stemning.

Alle venter i spænding, om det nu bliver dem som vinder præmien.

Præmierne er små poser chips, chokolade, sodavand osv. Små og store ting afhængig om vi spiller om 1 række eller pladen fuld.

Spillet varer ca. 1 time, og efter sidste spil, bliver der uddelt sidegevinster til alle.

Der er en rigtig god stemning, vi griner og hygger os. Mon ikke der er flere som dukker op, når vi spiller næste gang i uge 18?

Hilsen Lisa – pædagog i aktiviteten.

Borgere der spiller banko

Foto: Personalet på Pedershave