Sct. Hans med præsten 2020
Tirsdag den 23 juni blev der afholdt Sct. Hans Andagt udendørs ved det store kastanje træ. Beboere fra alle husene var inviteret og alle ”corona” regler var overholdt. Hvert hus havde sit eget bord og der blev holdt afstand.
Organisten Eva fra Oppe Sundby Kirke spillede til de omdelte sange. Præsten Christina holdt en fin og sjov tale fra det nutidige liv om tiden med corona, bagefter bad vi Fadervor og vi blev velsignet.
Tiden var nu inde til at tænde bålet og synge midsommervisen – selvfølgelig på den oprindelige melodi.
Den hyggelige formiddag i det gode vejr sluttede med et glas koldt at drikke og lidt sødt til ganen.
Lidt vemodigt måtte vi sige farvel og ønske held og lykke til Christina, som har fået nyt job efter sommerferien. Vi har været glade for besøgene af Christina. Spændende hvem den nye præst bliver efter sommeren.